Home / Forestillinger

Forestillinger

Teatret bag havet

Forestillingerne i ”Tearet bag havet” bruger formidlingens mange muligheder. Min baggrund inden for teater, dans, sang, foredrag og højskole kan findes i forestillingerne, som har udtryk som performanceforedrag, fortælleforestillinger og danseteater.

Agnete & Havmanden

Agnete hun stander på højelandsbro. 
Og op kom den havmand af bølgen den blå. Den havmand han trens af kirkedøren ind. Og alle de små billeder de vendte sig omkring. Agnete, Agnete kom til havets bund med mig.
For dine små børn de længes efter dig. 
Agnete og havmanden tolkes i sang, musik og dans. 

Det er fortællingen om Agnete, der forelsker sig i havmanden med frydefulde øjne og hår som det pureste guld. Hun drager med under bølgen den blå og der får hun ni børn. Alligevel vælger hun at vende tilbage til kirken. 

Hvorfor?

Pris efter aftale.

Med dansen på rejse

Et performanceforedrag. 

Hvert sted, hver tid har sin dans: Jeg er taget ud i verden for at opleve et folk gennem deres danse. Dansen er min ledetråd. 
"Med dansen på rejse" drager vi i foredrag og dans på besøg i mange kulturer: Afrika, Orienten, Spanien, Sydeuropa, Norden. Med årene kan jeg se tilbage - se hvordan forskellige livs afsnit har formet min egen dans. 

"Med dansen på rejse" er både en etnografisk fortælling om sammenhængen mellem et folkeslags liv og deres danse og den er en kvindes udvikling spejlet i dansen. 

Pris efter aftale.

Dans over et tema

Jeg har gennem mange år skabt forløb til forskellige sammenhænge. 
Det kan være ”at danse solen op” en pinse morgen, eller temaer fra biblen f.eks skabelsen, eller dans med havet eller dans til andres tekster - person portrætter f.eks...
 
Et forløb der skabes i samarbejde med arrangørens fantasi. 

Pris efter aftale.

Udtalelser 
 Grundtvig og Kvinderne

"Vi ønskede at afslutte Ollerupkurset med en livsbekræftende og poetisk fortælling med musikalitet, krop, ånd - og fællessang. Sådan blev det. En intens, oplysende og anderledes fortælling som Grundtvig set igennem de kvinder, der prægede hans tanker om bl.a. menneske- og skolelivet”.
 Laust Riis-Søndergaard, 

 eminarielærer, kursusleder, Den frie lærerskole.

"Det er en forestilling der på betagende vis, og med både vid og humor, hvirvler dig ind i de turbulente grundtvigske  bølgegange. I Else Mathiassens skiftende fremstillinger af kvinderne omkring Grundtvig, træder nuancerne og dybden i såvel Grundtvigs liv og personlighed som hans tænkning, frem i lyset." 
Dina Vester Feilberg. 

Leder på Rønnebæksholm. Sept.2017